AUTORISERET VVS I AARHUS OG ØSTJYLLAND

I to generationer har høj kvalitet og professionelt håndværk været omdrejningspunktet for familievirksomheden. Vi har leveret professionelt håndværk i 23 år under navnet Carsten Gustafsen VVS. I 2014 gennemførte Carsten Gustafsen VVS et generationsskifte, og firmaet drives i dag af Carstens tre sønner under navnet Gustafsen VVS.

 

​Kernen i familievirksomheden er den samme som den altid har været. Familiens passion og respekt for godt håndværk og kompromisløs kvalitet er stadig det mest essentielle, når vi leverer et stykke arbejde.

 

Vi udfører alle former for VVS-opgaver fra mindre reparationer, montering af nye løsninger til totalentrepriser. Vi giver altid professionel rådgivning og sørger for, at vi, under hele processen, er i tæt dialog med dig, så vi sammen kan finde den bedste løsning. Vi servicerer både private såvel som erhvervskunder i Aarhus samt hele Østjylland. ​

VORES KERNEKOMPETENCER

VVS

Badeværelser

Fjernvarme

Totalentreprise

Energioptimering

Blikkenslagerarbejde

Indretning og renovering af tandlæge- og lægeklinikker

 

Gustafsen VVS udfører udelukkende autoriseret VVS-arbejde. Vi er medlem af Dansk VVS Garanti, hvilket er din sikkerhed for, at du får veludført og faglig korrekt arbejde. Hos Gustafsen VVS får du moderne løsninger bygget på stolte traditioner og erfaringer gennem flere generationer.

OVERTAGELSE AF CARL SØRENSEN & SØN VVS

 

Gustafsen VVS har pr. 16 maj 2016 overtaget Carl Sørensen & Søn VVS A/S efter Richard og Peter Sørensen, som begge fortsætter i Gustafsen VVS sammen med de fire ansatte.

 

Carl Sørensen & Søn VVS blev grundlagt den 27. september 1917 af Carl Sørensen og kan bryste sig med at være byens ældste VVS-firma. Gennem 3 generationer har firmaet opbygget stor ekspertise indenfor alle former for VVS- og blikkenslager-arbejde. Carl Sørensen er en familiedrevet virksomhed, som bygger på de samme kerneværdier som Gustafsen VVS, og det var derfor helt naturlig at indlede en dialog om overtagelse mellem de to firmaer.

 

Kræfterne fra begge virksomheder er blevet forenet med henblik på at tilbyde kunderne en endnu stærkere service og en bred vifte af kompetencer inden for VVS- og blikarbejde. Efter overtagelsen af Carl Sørensen & Søn VVS beskæftiger Gustafsen VVS 13 ansatte.